OM MIG
Jeg er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet i 2019. Siden januar 2020 har jeg haft selvstændig praksis og været en del af psykologfællesskabet Emotion Center. Emotion Center er et fagligt fællesskab bestående af dedikerede psykologer, der alle er specialiseret inden for den psykoterapeutiske metode ISTDP. Udover at dele lokaler, har vi et tæt fagligt fællesskab med ugentlige supervisioner og faglig sparring. Derudover deltager vi løbende i kurser samt videreuddannelse. Når du vælger terapi hos én af os, får du således et helt team af psykologer til at understøtte din proces.
Jeg har praktisk erfaring fra både psykiatrien, Ungdommens Røde Kors, Angstforeningen, ældreplejen og forskelligt NGO-arbejde i udlandet. Ved siden af min praksis arbejder jeg freelance som coach og teamleder hos ungeprogrammet Camp True North, samt som konsulent for Ilti House.
I maj 2023 færdiggjorde jeg min 3-årige psykoterapeutuddannelse hos Dansk Selskab for ISTDP ved Jeanne Isaksen.
Pt. Er min autorisationsansøgning under behandling hos Psykolognævnet, hvorfor jeg endnu ikke har status som autoriseret.
Privat er jeg optaget af at skabe et meningsfuldt liv fyldt med nærende relationer til familie & venner, kitesurfing, rejser og at udfolde mig kreativt.
JEG TILBYDER
Individuel psykoterapi
Til dig, der ønsker at arbejde i dybden med dig selv.
Jeg tilbyder psykoterapeutiske forløb, som vi sammensætter efter dine behov. Jeg anbefaler, at du starter med en længere opstartssamtale på enten 2 timer eller 90 minutter hvor vi sammen kan opnå en dybdegående forståelse for din problematik, og du vil få muligheden for at mærke om der er et match mellem dine behov og den hjælp jeg kan tilbyde.
Varigheden af forløbet afhænger af din problematik, samt hvilke mål du har for terapien.
Parterapi
Til jer, der sidder fast i en dynamik, I ønsker at ændre.
Jeg tilbyder parterapi i samarbejde med mine kollegaer i Emotion Center. Vi anbefaler en model hvor du og din partner hver får tilknyttet en psykolog, som I vil arbejde med individuelt, kombineret med fællessessioner, hvor alle 4 parter deltager. På den måde kan du og din partner arbejde med hver jeres del af problematikken. Rationalet bag denne model er, at de problemer som opstår i relationen har rod i hver af parternes individuelle historik.
Gruppeterapi
Til dig, der ønsker at slippe din angst i fællesskab med andre.
I samarbejde med mine kollegaer fra Emotion Center tilbyder jeg gruppeterapi med fokus på angst & relationer. Fordelen ved gruppeterapi er, at du vil opleve at kunne genkende dig selv i andre, og andre i dig, hvilket har en helende effekt. Samtidig vil du opleve at blive udfordret af gruppens forskellighed og dermed få mulighed for at arbejde med de indre udfordringer her-og-nu. I gruppen vil du således danne nye erfaringer som er direkte overførbare til din hverdag.
Kontakt mig for at høre mere om kommende gruppeforløb.
PRISER
Almindelig takst
Opstartssamtale 2 timer 2200
Individuel terapi 90 min. 1800
Individuel terapi 55 min. 1200
Klippekort
5 sessioner á 90 min. 8500
5 sessioner á 55 min. 5750
Studiepriser
Opstartssamtale 2 timer 1700
Individuel terapi 90 min. 1400
Individuel terapi 55 min. 900
Klippekort - studiepriser
5 sessioner á 90 min. 6500
5 sessioner á 55 min. 4250
VILKÅR
Klippekort gælder i 1 år fra købsdato.
Du kan flytte eller afmelde din tid indtil 24 timer før den aftalte tid. Ved afbud herefter eller udeblivelser betaler du for sessionen.
Studiepriser er henvendt til selvbetalende studerende på SU.
LÆGEHENVISNINGER
Jeg samarbejder ikke med den offentlige sygesikring og du kan derfor ikke benytte din lægehenvisning hos mig.
Hvis du har en privat sundhedsforsikring kan du undersøge om de giver tilskud til psykologbehandling hos en selvvalgt psykolog, men bemærk at jeg endnu ikke er autoriseret.
METODISK TILGANG
Jeg arbejder ud fra den psykoterapeutiske metode ISTDP, der står for Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy (på dansk: Intensiv Dynamisk Korttidsterapi). ISTDP har teoretiske rødder inden for psykoanalysen og tilknytningsteorien. Her antager vi, at de problemer eller symptomer, vi oplever i dag, er et udtryk for, at der er følelsesmæssige behov som undertrykkes. Forsvarsmekanismer betragtes som adaptive måder vi i opvæksten har lært at tilpasse os omgivelserne, men kan udgøre barrierer for os i vores voksne liv. Derfor er fokus på at hjælpe dig til at få øje på og slippe de uhensigtsmæssige forsvar, som skaber dine problemer i dag, samt at bringe dig i kontakt med de undertrykte følelsesmæssige behov.
Metoden har dokumenteret effekt ved behandling af en lang række tilstande - heriblandt forskellige former for angst og stress. I 2016 blev metoden anbefalet af Sundhedsstyrelsen til behandling af depression.
Med dens fokus på kropslig erfaring går metoden i god tråd med andre følelsesorienterede og kropsterapeutiske tilgange.
Samtalerne vil tage udgangspunkt i de problemer du oplever her-og-nu. Du vil opleve at jeg arbejder aktivt og målrettet på at nå ind til kernen af din problematik. Gennem et åbent og ærligt møde, vil jeg hjælpe dig til at få øje på de uhensigtsmæssige forsvar, som skaber dine problemer og holder dig tilbage fra at leve det liv, du ønsker. Denne ærlige og åbne måde at blive mødt på kan virke konfronterende og direkte, men forhåbentligt også virksom. Min ambition er, at vi ikke blot taler om tingene, men at du vil mærke de følelser vi arbejder med kropsligt og på den måde opnå mærkbare forandringer i dit liv.
Min overbevisning er, at vi kan opnå oplevelsen af inde frihed, når vi tør komme vores ubehag og angst i møde.
Kontakt mig
At søge hjælp til indre problemer er et stort og betydningsfuldt skridt. Det er ikke unormalt at mærke nervøsitet eller endda modstand i forhold til at tage skridtet. Det er vigtigt at finde en psykolog, du føler dig tryg ved og som samtidig kan udfordre dig. Tøv ikke med at kontakte mig, hvis du har nogle spørgsmål, eller hvis du ønsker at tale med mig over telefon, inden du booker.
Emotion Center
Frederikssundsvej 60D
Baggårdshuset 1. sal
2400 KBH NV
isabellanoer@protonmail.com
+45 2991 7425
Isabella Noer
Psykolog
Jeg tilbyder psykoterapi til dig, der ønsker at arbejde i dybden med dine problemer. Det falder os mennesker naturligt at undgå de ting, der vækker smerte og ubehag. På den måde kan vi blive blinde for de ting, som er vigtigst for os at se i øjnene. Hos mig vil du blive udfordret i et trygt og empatisk rum til at give slip på indre barrierer, så du kan mærke frihed indefra og skabe det liv, du ønsker.
Jeg har særlig erfaring med problematikker omkring at miste kontakten til sit følelsesliv, overtænkning & bekymring, relationelle konflikter, angst, depression eller nedtrykthed, krop & seksualitet, samt ensomhed & besvær med at skabe meningsfulde relationer, men andre problemstillinger er også meget velkomne.
Jeg tror ikke på 'quick fix' & simple værktøjer, men jeg tror på, at vi gennem et åbent og ærligt møde med os selv kan hele de sår, vi alle bærer rundt på.